Viser indlæg med etiketten dukkepusletaske. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten dukkepusletaske. Vis alle indlæg

onsdag den 31. august 2011

Min lille prinsesse - 3 år

Tænk at tre år er gået siden denne lille skønhed meldte sin ankomst i vores liv..jeg kan slet ikke forstå hvordan tiden kan gå så hurtigt og jeg kan slet ikke huske hvordan livet var før vi fik hende..jeg spekulerede meget på om jeg havde nok kærlighed til endnu et barn, da jeg ventede hende..om jeg ville forsømme storebror..men sådan er det jo slet ikke, kærligheden vokser bare...
Isabels fødsel gik meget hurtigt og ikke helt efter planen, men hun er selvfølgelig alle smerterne værd...
I morges fik Isabel de dejligste pakker fra os. Den skønne skønne dukke, som Lisbeth har syet med masser af kærlighed...Mathilde. Og Isabel har taget godt imod hende. Hun er blevet nusset og vasket med vådservietter og har kørt tur i dukkevognen. Mathilde havde en ekstra gave med til Isabel i form af dejlige hjemmestrikkede uldsokker, så Isabel kan holde varmen til efteråret/vinteren..jeg elsker hjemmestrikkede ting, og sætter meget pris på dem, da jeg ikke strikker selv (har slet ikke tålmodighed til det). Mathilde har den skønneste buksedragt i blomstret vintage stof, stikket cardigan og de fineste strikkede sutsko på.
For to måneder siden købte jeg en ballonnederdel hos Lisbeth, som jeg gemte for at give den til Isabel i fødselsdagsgave, så det blev til mange ting fra Lisbeth. Tusind tak, fordi du ville lave den skønne dukke til Isabel.
Isabel fik endnu en skøn gave, en dukkepusletaske i de skønneste vintage stoffer, syet af Krudtuglens mor, jeg skal snart i gang med en bytte-gave til Christina. Tusind tak Christina, den er bare så flot. Isak gav sin lillesøster en masse mumi-trolde, små plasticfigurer. Kl. 9.30 kom børnehaven og de søde pædagoger fra Isabels stue på besøg. Menuen (som jeg helt glemte at fotografere i travlheden) bestod af grøntsagsstave, kartoffelbåde, pøsehorn og mini-frikadeller. Efter maden var alle ungerne ude i haven og grave efter guldsten i sandkassen, som udløste en lille slikpose. Herefter var der kast med risposer efter tomme dåser, som udløste en medalje (som Lasse og jeg sad og klippe/klisterede kl. 23 i går aftes). Fødselsdagsbesøget sluttede af med frugtspyd, mini-boller og mini-muffins med frosting.
Min søde veninde Pernille havde også kreeret en lille gave til Isabel, som posten kom med, netop da vi havde sat os til bords, en slynge til at bære dukker i, samt sneglene fra Danbolig reklamerne, tusind tak søde Nølle.
her følger lidt billedspam fra dagen og af gaverne. (sidste billede er noget nyt Graziela stof, købt på TS, som også kom i dag).